Planen er at flytte en millionby: »Jeg håber, at jeg igen vil komme til at se, at min hustru smiler«

Da Berlingske først mødte ham som en ung mand i det, der virker som en helt anden tid, var han fuld af gåpåmod. Hans liv var fyldt med problemer, men han ville bare synge sine sange og skabe bånd til verden. Nu fanger Berlingske ham igen. På en tvivlsom internetforbindelse inde fra Gaza. Situationen er en helt anden end dengang. Det er en kamp på liv og død. Da vi mødte ham første gang, fortalte han, at han havde været i Danmark og spille koncerter, og han var vendt tilbage til Gazastriben igen, som den danske ambassade havde spurgt ham, om han ville. Det sagde han ja til. »Jeg voksede op her, og jeg forstår dette samfund. Jeg laver min musik om det,« fortalte han. Hamas-styret ville ikke lade ham optræde med sin hiphop. Et israelsk luftangreb ramte familiens bolig og dræbte hans far. I Ayman Jamal Mghames' liv anno 2024 håber han bare at få lov at leve, og at hans gravide hustru og børn får lov at opleve livet. Drømmene var noget større i 2013. Dengang ville han have lov til at være ung og være vred over uretfærdighederne. Han ville lave sange om sit liv, ligesom andre unge gør det over hele verden. Det var det liv, blandt Gazas unge, som Berlingske beskrev i 2013. Det er der ingen, der kan love ham. Og slet ikke nu. »Vi venter vores tredje barn, og jeg håber, at jeg kan give dem et sikkert sted at være. Et sted, hvor de kan leve og opleve og lave fejltagelser og så lære af dem. Jeg håber, at jeg igen vil komme til at se, at min hustru smiler. At min mor har det godt, og at min søster kan blive genforenet med sin mand,« skriver den nu omkring 40-årige musiker over en WhatsApp-forbindelse fra Gazastriben. Opfordring til Israel fra allierede Familien er i flere omgange flygtet fra israelske angreb først fra Gaza by, hvor invasionen og angrebene var mest voldsomme i begyndelsen. Siden er de blevet fordrevet af de fremrykkende soldater og bombardementerne længere og længere sydpå, indtil de som hundredtusinder af andre fordrevne palæstinensere til sidst er endt i byen Rafah ved grænsen til Egypten. Nu venter efter nogle vurderinger op til 1,5 millioner mennesker klemt sammen i grænseområdet på, hvad der vil ske. Folk er bekymrede, men fokus er helt basalt på bare at overleve, fortæller Ayman Mghames. »Helt ærligt kan jeg næsten ikke beskrive situationen, men jeg kan sige, at de har gjort os hjemløse, fjernet vores minder og adskilt os fra naboer og familier,« siger han. »De har fuldstændig dræbt ethvert lille håb, som vi havde. Hvis du spørger nogen om deres planer for fremtiden, vil svaret være, at vi ikke ved, om vi fortsat er i live i morgen.« Berlingske havde kontakt til Ayman Mghames i begyndelsen af februar. Situationen i Rafah har ikke ændret sig, men vi ved ikke, hvordan situationen har været for ham og hans familie, siden der var kontakt. Både Israels og Egyptens regeringer tillader kun journalister meget begrænset og kontrolleret adgang til Gazastriben. En sporadisk WhatsApp-forbindelse er en af de få muligheder for at få beskrivelser fra Gazas beboere af situationen efter det Hamas-ledede angreb i Sydisrael 7. oktober og den efterfølgende israelske invasion. Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har erklæret, at Israel vil angribe Rafah. Han kalder det nødvendigt for at vinde en fuldstændig sejr over Hamas. Ifølge de israelske oplysninger har Hamas fortsat en betydelig militær styrke i Rafah-området. Berlingske har ingen muligheder for hverken at efterprøve de israelske eller palæstinensiske udsagn. USAs præsident, Joe Biden, og en række vestlige regeringer blandt Israels nærmeste allierede har i stærke vendinger advaret mod at angribe en by, der er overfyldt med civile flygtninge. Den britiske og tyske regering har ført an med advarsler. Op til weekenden udsendte regeringerne i Australien, Canada og New Zealand et opråb om, at Israel »må lytte til landets venner«. »Der er simpelthen ikke nogen andre steder for civile at tage hen,« erklærede de tre landes premierministre ifølge Al Jazeera. Den israelske premierminister har sagt, at han lytter og vil lave sikre korridorer fra Rafah, som civile kan bruge til at komme væk. Men Netanyahu har samtidig erklæret, at protesterne over angrebsplanerne ikke vil afholde det israelske militær fra at angribe Rafah. Spørgsmål uden svar Detaljerne for de israelske planer om at få palæstinensiske civile væk fra krigshandlinger har hidtil været sparsomme. Nødhjælpsorganisationer som Røde Kors samt FN konstaterer, at det vil være en meget vanskelig opgave at flytte et meget stort antal mennesker i en krigszone, hvor mange er sårede i forskellige grader efter ikke at have modtaget tilstrækkelig lægehjælp. Andre er underernærede og ved dårligt helbred efter at have levet i måneder under meget usunde levevilkår. En storstilet israelsk offensiv vil skabe »en humanitær katastrofe, som man ikke kan forestille sig«, lyder det fra sundhedsorganisationen WHO, som bliver citeret af den britiske avis The Daily Telegraph. Talspersoner fra FN har hidtil afvist, at man vil bidrage til tvungen forflyttelse af civilbefolkningen, mens den israelske regering har sagt, at FN bør hjælpe med opgaven. Spørgsmålet om, hvor civile palæstinensere kan få mulighed for at søge i sikkerhed, er heller ikke klart besvaret. Heller ikke hvilke forhold de i givet fald vil komme frem til. Premierminister Netanyahu har i interview peget på, at der vil være mulighed for at oprette lejre nord for Rafah, hvor israelsk militær har afsluttet operationer. Medlemmer af den israelske regering og fremtrædende medlemmer af Netanyahus Likud-parti har flere gange talt om, at der bør være en »frivillig forflyttelse« af palæstinensere til den egyptiske Sinaihalvø. Fra egyptisk side har svaret lydt, at de israelske myndigheder kan tilbyde palæstinensiske civile sikkerhed i den store israelske Negevørken lige op ad Gazastriben. Pladsen er der til at huse de hundredtusinder af desperate flygtninge, som er stuvet sammen i Rafahs hastigt sammenflikkede teltlejre, og hvor det israelske militær har fået ordre til at forberede en stor offensiv mod de formode Hamas-styrker. Men løsningen på, hvordan Ayman Mghames og hans familie samt tusinder af andre skal få genskabt en tilværelse, er der ingen, som har svaret på. Der er nødt til at være nogen, der presser Israel til en tostatsløsning med en palæstinensisk stat, ellers »vil situationen aldrig forandre sig«, skriver han til Berlingske. »Jeg er rapper, og jeg skriver og synger om, hvad der sker, og jeg vil offentliggøre det, så snart jeg får muligheden,« lyder det. »Det er værre end vores værste mareridt. Men jeg vil ikke give op, og jeg vil fortsætte med at fortælle om det.« https://www.berlingske.dk/internationalt/planen-er-at-flytte-en-millionby-jeg-haaber-at-jeg-igen-vil-komme